Vis os, hvem du er!
Hvis du vil promovere og skabe opmærksomhed omkring din virksomhed, er det at lave video ikke til at komme udenom. For at dokumentere, hvad du laver, er faktisk den bedste måde at skabe indhold på eksempelvis de sociale medier.
Uafhængig af din branche – fra fysioterapeut til mekaniker – er der utallige muligheder for lave dokumentation. Og det virker.

Levende billeder er hot
Du ved det måske godt, hvis du tænker over det – fra alskens forskellige youtubevideoer du jævnligt ser med blandet indhold til virksomheder eller enkeltpersoner du følger på Facebook – Det er videoerne, der typisk fanger din opmærksomhed.

Bare gør det
Levende billeder giver opmærksomhed. Men hvorvidt det er renpudset, forkromet, sirligt planlagt eller dyrt produceret indhold er fuldstændig ligegyldigt stort set.
For det er slet ikke det, der er væsentligt. Ren og rå virkelighed dokumenteret direkte på mobilen er faktisk guld værd. Og de videoer kan være med til at promovere din virksomhed.
Så det er bare med at komme igang!

Hands on
Få nogen du kender til at filme det. Dokumenter det, du laver og læg det ud.
Drop alle tanker og forbehold omkring lyssætning, makeup, forfængelighed og kamerafærdigheder. Lad være med at spekulere over at kreere – Kom i gang med at producere.
For virkelighed sælger. Så stil dig frem og tal eller vis os, hvad du laver.

Få opmærksomhed
Lad os som kunder og seere følge med.
Det giver liv, gør din virksomhed personlig og får os til at huske dig, og din virksomhed.
Og der er ikke noget, der batter mere indenfor salg end fornemmelsen af, at vi køber ind på en oplevelse eller historie. At vi som kunder får noget med, når vi køber.
I dette tilfælde noget af det særlige ved din virksomhed.

Og endnu er der få, der har regnet det ud, så du har virkelig mulighed for at skille dig ud.

Så bare kom i gang. Vi glæder os til at følge dig…

Link: Content creation #1