Salgskonsulenter søges

Er du vores nye kollega?  Salgskonsulenter til dynamisk marketingbureau i vækst – B2B salg

Kunne du tænke dig at prøve kræfter med salg af online markedsføring på sociale medier herunder Facebook, Instagram og Snapchat? Er du udadvendt, har salgserfaring og sætter en ære i at være ærlig, så er du måske personen, vi søger.

Om jobbet

Din primære opgave vil bestå i af at tegne nye kunder til vores marketingprodukter og services og over tid opbygge din egen portefølje. Kontakten foregår primært hos kunden, og du er selv ansvarlig for hele processen fra at finde relevante emner til den endelige aftale indgås. Det er en fordel, hvis du har bil. Vores produkter henvender sig til alle typer virksomheder såvel lokale butikker som små og store håndværksvirksomheder, hoteller og restauranter. Kort sagt kan alle virksomheder, der hidtil har benyttet lokal annoncering være i målgruppen.

Det lyder måske altsammen meget udfordrende, for har du evnerne? Fortvivl ej: Vi sørger for grundig oplæring og du kommer til at være fuldstændig hjemmevant i online markedsføring, og dertilhørende begreber. Så hvis det er tid til at rykke videre til en branche, der bevæger sig fremad, er det nu du skal ansøge. 

Om dig

Du er god til at tage initiativet og laver ikke halve aftaler eller lover ting vi eller du ikke kan holde. Du har et sælgergen og finder selv dine kunder, arbejder selvstændigt, er opsøgende og resultatorienteret. Det er fint, hvis du har erfaring med salg af lignende produkter, men det er ikke nogen forudsætning. Du kan fx være vant til salg fra en butik eller lignende.

Vi tilbyder

Vi er et marketing og kommunikationsbureau og elsker at hjælpe vores kunder, ja faktisk er det det, vi er sat i verden for. Vi arbejder med branding, kommunikation, markedsføring og integration af virksomhedens budskaber på tværs af digitale touchpoints.

Om os

Hos Sitemee går det i øjeblikket stærkt, og du bliver en del af en virksomhed, der har et skarpt fokus på at hjælpe deres søde kunder i et marked under hastig forandring. Vi er et lille hold, men forventer at blive mange flere gode kollegaer i 2018. Hos os vægtes humor, vi tager vores arbejde alvorligt, vi er uformelle og ambitiøse.

Stillingen aflønnes med fast løn og provision. Arbejdstiden er 37,5 timer/uge.

Vi holder til i Hillerød C, lige ved slotssøen og med udsigt til Frederiksborg slot.

Er du interesseret?

Vi gør tingene på vores egen måde, så hvis du er interesseret, vil vi rigtig gerne se dig, før vi ser din ansøgning og dit cv. For kemien er vigtigere end din evne til at lave layout. Så følg nedenstående link og følg trinene. Du skal blandt andet lave en kort videopræsentation af dig selv og svare på nogle få spørgsmål.

Vi glæder os til at møde dig

Start medio/ultimo august 2018

Har du spørgsmål til ovenstående er du velkommen til at kontakte Bülent Erdogan på 22 87 06 90 eller be@sitemee.dk